Fifty5Blue leverer Danmarks officielle måling af radiolytning og giver markedet den mest pålidelige og detaljerede indsigt i danskernes radioforbrug. Med ugentlige opdateringer og dokumenteret metode danner målingen grundlag for beslutninger på tværs af mediebranchen. Hver mandag offentliggøres de nyeste lyttertal i en pressemeddelelse med resultater fra den seneste uge, og det er muligt at abonnere på disse ved at skrive til [email protected].

Radiolytningen måles løbende ved hjælp af en kombination af avanceret elektronisk måleteknologi og telefonbaserede interviews. Denne tilgang sikrer både høj præcision og fuld markedsdækning og giver et solidt og repræsentativt billede af radiolytningen i Danmark.

De landsdækkende radiostationer måles med Fifty5Blue Radio-meter, som automatisk registrerer lytning hos et repræsentativt panel. Målingen sker på minut-, program- og spotniveau via et ikke-hørbart signal, der udsendes af de deltagende radiostationer, og muliggør detaljeret analyse af lyttermønstre og kampagneeffekt.

Lytningen til danske lokalradiostationer måles gennem Fifty5Blue Lokalradio Index, som indsamles via telefoninterviews. Her registreres lytningen på kvartersniveau og giver værdifuld indsigt i, hvornår, hvor og hvilke radiostationer danskerne lyttede til dagen før.